Bestyrerbolig

Hvornår denne imponerende villa er blevet bygger vides ikke. Man ved den har fungeret som bolig for elværksbestyreren for det lokale jævnstrømsværk.

Før Nordvestsjællands elforsyning ( i dag SEAS – NVE ) førte vekselstrømmen til Odsherred omkring 1914 var der mange mindre jævnstrømsværker i byerne, blandt andet i Grevinge.

Det er en lidt usædvanlig Og fornem byggestil med mansard, karnapper, kviste og altan. Om der blev fremstillet glaserede tegl ved århundredeskiftet, ( omkring år 1900 ) så de er lagt på ved nybygningen, eller de er lagt på ved en senere renovering, vides ikke.

Efter nedlæggelsen af jævnstrømsværket, som lå ved siden af bestyrerboligen, har huset også været hjemsted for byens læge, som havde sin konsultation her.

Senere har huset haft skiftende ejere, på tiden er det en yngre tømrermester der vil bygge huset om til tre lejemål, to lejligheder i stueetagen og en på første sal.

Mini – Odsherred byggede modellen i 2015.