Adeler’s Huse

Adeler’s huse er et par karakteristiske tvillingehuse opført i 1931.

Husene er opført som asylhuse, hvor ældre mindrebemidlede mennesker, med tilknytning til Lammefjorden kunne bo gratis, og kun betale for forbrug. ( El, vand og varme )

Adeler’s huse ligger i Fårevejle Stationsby ved et lille anlæg, mellem Adelers Alle’ og Stationsvej.

I anlægget, midt for husene, har venner rejst en bronzestatue af lensbaron G. F. O. Zypthen – Adeler til minde om initiativtageren til Lammefjordens inddæmning og udtørring.

De sidste beboere er nu fraflyttet husene og kommunen har overdraget nøglerne til “Foreningen Adeler’s Huse” som skal udarbejde et projekt til glæde for byens borgere, resten af Odsherred og de mange turister.

Bygningerne er ikke fredede, men har en høj kulturhistorisk bevaringsværdi, som et fysisk bevis på en del af fortællingen om den historie der er foregået i og omkring Fårevejle og Lammefjorden.

Mini – Odsherred byggede modellerne i 2014.