SVELLEBO

Huset er bygget i 1920 efter tegninger af arkitekt Georg Steenberg, (1860-1928) som havde fået til opgave at tegne et sommerhus, til sin jagtkammerat Hertz, som havde grund i samme område og det ligger der stadig.

Arkitektens enke overdrager huset til sin datter i 1930, som sælger det i 1943 til belysningschef på Carlsberg Sven A. Jungløv. Han sælger huset videre over 2 gange med en halvdel i 1972 og resten i 1978 til sin datter Karen Jungløv, som fortsat ejer det.

Der er foretaget meget få ændringer i årenes løb. Der er udskiftet en dør. Et brænde/redskabsskur er inddraget til bryggers/værksted. Et mindre værelse på 1. sal er blevet til badeværelse. Huset er uisoleret udpræget sommerhus. Huset er født med kamin i stuen, brændeovn på 1. sal og brændekomfur i køkkenet. I dag er der mulighed for el-opvarmning i alle rum. Køkkenet moderniseret med elkomfur. På 1. sal er der 3 rummelige soveværelser og bad. Huset har altid været sort, mens skodder og vindskeder er blå. Over pejsen et kort over Odsherred, lavet af jerntråd. Huset har en skorstensfejerbog fra 1927. Der er få uskrevne regler: Ingen antenne på taget. Ingen udvendig varmepumpe. Ingen plastichavemøbler.

Modellen færdigbygget og udstillet i 2023